Selvfølgelig har sygeplejerskerne en større vision end egne toiletbesøg og deltidsordninger. Gid de fortalte om den
(Berlingske 03.04.2019)
Den ene efter den anden medarbejder i sundhedsvæsenet rapporterer om, at de ikke længere kan holde til det. Det siges også at være derfor, at sygeplejerskerne er på nedsat tid. De kan ikke holde til mere. Alle er efterhånden klar over, at sygeplejerskerne ikke kan nå et toiletbesøg eller spise deres frokost. De beder om ro til at udføre deres arbejde.
Dengang jeg tog min uddannelse, vidste jeg godt, at sygeplejen ikke var et roligt fag. Fagets kerne er syge mennesker, og det at være syg er i sig selv ikke en rolig situation. Måske er det for meget forlangt at bede om arbejdsro.
Arbejdsro eller ej. Der ligger tilsyneladende en mere populær debat i udelukkende at tale om arbejdsmiljø. Og den italesættelse tager desværre form af en offerfortælling, som i øvrigt får lov at præge næsten hele mediebilledet. Måske er det ensidige fokus på smertelige arbejdsforhold ansporet af, at man hurtigt får en masse tilhængere inden for egne rækker og relaterede fag i sundhedsvæsenet. Hvor er det synd. For mon denne triste fortælling og vreden, den aktiverer, genererer nye idéer og måder at håndtere sundhedsvæsenet på?
Jeg er klar over, at der mange steder hersker en ekstrem travlhed, som bringer patienterne i livsfare. Netop derfor er det også sundhedspersonalets ansvar at fortælle om, hvad politikerne skal satse på for at undgå travlheden. Men der er opstået en trance, hvor vi kun taler om de ansattes behov - med det alment accepterede argument, at hvis sygeplejersken ikke har det godt, kan denne jo heller ikke hjælpe patienten. Lad os prøve for en stund at komme ud over det, når vi har taletid, som reelt kan have politisk indflydelse. Lad os høre fra jer sygeplejersker, hvilke forhold der er til stede, når I rent faktisk har tid til at sørge for, at patienten når sit toiletbesøg eller spiser sin frokost. Får ro og kan holde til det hele. Patienten.
Sygeplejerskerne bør her op til valget komme på banen med mere idealisme for patienternes ve og vel. Med drømmen om den gode sygepleje. Selvfølgelig har sygeplejerskerne en større vision end egne toiletbesøg og deltidsordninger.
Kom nu, sygeplejersker. Det er jeres visioner for patienterne, som kan flytte bjerge. Som kan give jer den tid og de forhold, I har brug for, i jeres arbejde. Ikke fortællingen om jeres egne behov. Jeg har, indskudt bemærket, faktisk selv prøvet ikke at kunne imødekomme egne behov på grund af travlhed, men det fylder ikke forståelsen af mit virke som sygeplejerske.
I mere end 20 år har sygeplejerskerne debatteret på denne måde. Alt imens er de med til at gøre syge mennesker raske – at skabe livskvalitet, hvor alt håb ellers var ude. Hvorfor fortæller sygeplejerskerne ikke om, hvilke forhold der er til stede, når alt det sker? I har travlt med blogindlæg om egne strabadser, og om hvordan I føler jer snydt hele tiden af de siddende politikere. Men det, I fortæller, resonerer åbenbart ikke på en øjenåbnende måde. Der er brug for en opsang til politikerne med jeres gode fortællinger. Vis nu vejen.