Astrid Krag stopper ikke med at mistænkeliggøre velfærdsiværksættere
(Berlingske 30.04.2022)
For social- og ældreminister Astrid Krag er det en hjertesag, at private velfærdsiværksættere skal have »en virksomhedsform, hvor man kan holde øje med økonomien«, så de ikke kan trække »meget store summer ud«. Det måtte man forstå, da ministeren i sidste uge havde demokratisk samtalte med chefredaktør Tom Jensen.
Regeringen har det rigtig fint med private udbydere, forsikrer Astrid Krag. Så længe staten får lov at bestemme, hvad virksomhedernes overskud skal gå til.
Det er svært at overhøre Astrid Krags mission om at nationalisere velfærden. Også selvom det indtil videre fremstår som isoleret til private iværksættere inden for sundhed, pleje og omsorg.
Den økonomiske kontrol, ministeren drømmer om, tæller for eksempel ikke it-, revisions- og konsulentvirksomheder, som ligeledes sælger ydelser til det offentlige. Historien melder i øvrigt ikke noget om, hvorfor det forholder sig sådan, at skillelinjen lige går ved omsorgs- og behandlingstilbud.
Til gengæld er ministeren meget direkte omkring, hvordan hun vil kurere sygdommen »profit på velfærd«, nemlig ved at nedjustere de offentlige takster, hver gang en privat virksomhed viser plus på årsregnskabet. For Astrid Krag er det fantastisk indlysende, at hvis den private leverandør tjener penge, så kan det kun skyldes to ting.
1: Virksomheden får for mange penge for sit arbejde.
2: Virksomheden udsulter sine brugere med ringe service, så ejeren kan stjæle pengene selv.
Øv, hvor er jeg ærgerlig over ikke at have lejlighed til at tale i dybden med Astrid Krag om det her. Jeg vil nemlig gerne fortælle hende om en anden side af sagen. Prøve at give hende indblik i, hvad det kræver at udvikle privat velfærd, som i virkeligheden ikke må være helt privat, da priser og indhold dikteres af det offentlige.
Astrid Krag lader også til at misse den pointe, at et overskud for det meste genereres af måden, man driver sin virksomhed på. I private plejefirmaer handler det ikke om for høje priser, men ofte om et lavere sygefravær end i det kommunale system og en mere kvalitativ måde at arbejde på, hvor virksomheden helt basalt får mere værdi ud af de enkelte medarbejdere. Men helt specifikt hvad angår profit i ældrevelfærd, har jeg en meddelelse til regeringen og dens heppekor i Enhedslisten: Kommunerne bliver ikke snydt, bare fordi de ikke har gjort det godt nok selv.
I sin samtale med Tom Jensen fortsætter Astrid Krag mistænkeliggørelsen af det private: »Hvorfor er det egentlig, at kommunerne skal betale så høje takster og opleve, at budgetterne skrider og må spare på andre områder for at virksomhederne kan udbetale millionoverskud?«
Ja, man kunne også se det på den måde, at kommunerne selv har spillet fallit, hvilket sunde, private virksomheder med økonomisk overskud netop afslører. Derfor mener regeringen, at det er smart, hvis de private aktører slet ikke er der til at sammenligne de offentlige tilbud med.