Gør sygeplejerskeuddannelsen til en mesterlæreuddannelse

(Berlingske 29.08.2020)

En foruroligende andel af landets nye sygeplejersker er ikke så interesserede i at arbejde som sygeplejersker alligevel. Det viser en undersøgelse fra VIA University College, som peger på, at en fjerdedel af de nyuddannede er usikre på, om de ønsker at arbejde i faget om fem år. Og hvad værre er, så tvivler de nyuddannede sygeplejersker, som allerede har været i faget i to år, også på en fremtid som sygeplejersker.

Dansk Sygeplejeråd kommer med nogle bud på, hvad der skal løse dette samfundsproblem. Bedre normeringer, bedre introforløb, og at man som studerende bliver bedre rustet til den virkelige verden.

Travlhed på mange hospitalsafdelinger og ikke mindst et kæmpe skel mellem helhedsorienteret idealisme på uddannelsen og virkelighedens produktionsunivers må skræmme rigtig mange væk. Jeg har selv haft æren af at vejlede sygeplejestuderende i kliniske forløb og eksaminere dem ved den afsluttende eksamen på skolen. Og jeg kan berette om studerende, som ikke blot brænder for faget, men som, når champagnepropperne springer og roserne deles ud på gangen foran eksamenslokalet, er ildkugler med et stort ønske om at være med derude, skabe forandring, give omsorg.

Men som undersøgelsen også viser, er det gået op for dem alle – også selvom de i et øjebliks beruselse glæder sig til fremtiden – at de ikke skal ud til en verden, hvor bøgernes gode pleje kan lade sig gøre.

Sygeplejerskeuddannelsen blev i slut-90erne omskrevet til en akademisk uddannelse. Professionsbacheloren kom på banen, og den åbnede muligheden for, at de studerende kunne gå direkte videre på sygeplejerelaterede kandidatuddannelser. Dermed skød uddannelsen sig selv i foden.

For dem, man skal bruge ude i afdelingerne, er jo praktikere, som er stolte af at være praktikere og har truffet et valg om at tage en uddannelse, hvor de skal bruge deres hænder. Man talte jo engang om »håndelaget« inden for sygepleje, men det er med den nuværende uddannelse mere blevet til »greb om videnskabelige processer« – eller på et metaplan forskning i, hvad håndelaget går ud på. Den akademiske forståelse af begreberne bliver dermed vigtigere end udførelsen af dem. Og se, dér har vi nemlig problemet.

For den akademiske sygeplejerske har ikke helt så meget at bruge lige de kompetencer til i et job, som går ud på at handle og udføre opgaver hos patienterne her og nu. Altså netop håndelaget, en metode i arbejdet med syge mennesker, som ikke egner sig til så mange metaforklaringer, men dannes hos sygeplejersken af de erfaringer, hun mest af alt gør sig i selve kontakten med patienten.

Ja, vi skal tale om travlhed, som er og bliver en trussel i faget. Måske endda også om bedre introforløb, selvom jeg mener, at det er en finjustering i et større kompleks. Vi skal have det grundlæggende på plads først, så de to verdener overhovedet taler sammen. Og for mig at se er det ligetil. Vi kan ikke koble forventninger på sygeplejerskeuddannelsen succesfuldt med arbejdet i sundhedsvæsenet, før vi igen gør sygeplejerskeuddannelsen til en mesterlæreuddannelse.