Nej, Mette Frederiksen, ældre-overgreb handler ikke om ressourcer
Svaret på at undgå overgreb mod ældre på landets plejehjem er ikke bare at tilføre flere ressourcer. Svaret er stadig at få ledelsen til at lede.
(Berlingske 31.07.2020)
»Hvordan vurderer man, om et plejehjem er godt?«, blev jeg spurgt efter TV 2s afsløringer af ældre-overgreb på danske plejehjem. Og jeg forstår forvirringen.
For debatten er forplumret af politiske floskler og fagbevægelsens offerforklaringer. Sundhedsministeren påkalder resigneret et abstrakt, »det er vores alles ansvar«. FOA mener, at plejesvigtene skyldes mangel på kurser og hænder. Rådmanden i Aarhus, der må have kendt til forsøget på at censurere afsløringerne, er oprørt over, at de kommunale kollegaer ikke har gjort mere for at skabe mere omsorg – på hendes eget ældreområde. Og i Randers, hvor et andet overgreb fandt sted, er borgmesteren på ferie.
Personligt opildnes jeg af vores statsministers udmelding om, at de iskolde svigt, man bliver præsenteret for i TV 2-dokumentaren, skyldes mangel på ressourcer. Det er kynisk over for vores ældre på samme niveau som de overgreb, vi ser i filmen. Og det er en sørgelig understregning af, at »værdier« for en politiker altid betyder kroner og øre.
Mere end nogensinde er det tid til, at man fra politisk side skruer ned for de uendelige, indøvede talestrømme om, at en god ældrepleje skabes med nye kommissioner, penge og personalekurser.
Så hvordan ved du, om et plejehjem er godt? Gode plejehjem har et liv i bevægelse med venskaber og et personale, der har travlt med at holde øjenkontakt, lytte og arbejde intensivt med at komme beboernes behov i forkøbet.
Du mærker liv, lige så snart du træder ind ad hovedindgangen. Du får med det samme øje på medarbejdere, som er ved at foretage sig noget rart med beboerne. Du går aldrig alene rundt på gangene for at lede efter personalet for til sidst at komme til at forstyrre dem midt i et »møde« på kontoret. Til gengæld finder du ikke så let dit familiemedlem inde på sit værelse, for han er i færd med dagens program. Sådan et er der nemlig på de gode steder. Et program, der er gennemtænkt til stedets beboere og deres behov, og som tages alvorligt af alle. Dit familiemedlem er til træning, ude at gå eller sidder og hygger sig omkring en aktivitet med andre beboere. Du kigger rundt på hans værelse, og du kan med det samme se, at det har været en helt normal morgen. Der er fugtigt på badeværelsesgulvet fra morgenbadet. Sengen er redt pænt, og vinduet står på klem. Frisk luft og udsyn. Du møder medarbejderen på gangen, og selvom hun har travlt, kigger hun dig i øjnene og fortæller, hvordan dit familiemedlem har det i dag. Du mærker respekten i din krop. Ingen »frisk fyr«-kommentarer til dit familiemedlem, men ligeværdig tale, dog med en snært af ydmyghed. Faglig disciplin og stolthed. Denne stemning fortsætter til den sidste dag i hans liv.
En VIVE-undersøgelse viser, at der på Danmarks plejehjem i gennemsnit er én medarbejder per 2,6 beboere i dagtimerne på hverdage. Heroverfor er vi på mit plejehjem én medarbejder til 4,4 beboere. Vores overlevering om morgenen varer få minutter, mens man på Kongsgården fra TV 2-dokumentaren har et morgenmøde og gudhjælpemig også et formiddagsmøde.
Så nej, svaret er ikke bare at tilføre flere ressourcer. Svaret er stadig at få ledelsen til at lede. Skabe visioner, retning og struktur. Herunder stille krav også til sig selv som leder. På plejehjemmet, og på de politiske poster.