Magnus Heunicke ved også noget om krænkelser
(Berlingske 24.10.2020)
Én ting er krænkelser af raske, velformulerede, unge mennesker. En anden er krænkelser af syge, ældre, der ikke kan forsvare sig selv. Der bor cirka 40.000 danskere på plejehjem, og rigtig mange af dem udsættes dagligt for grove ydmygelser. Det ved sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke, godt.
Derfor afholdt han for nylig et ældre-topmøde, som trods et relativt stort set-up over to dage med Ældre Sagen, FOA, flere pårørende og eksperter ikke rigtig har vundet genklang i den offentlige debat. Og slet ikke på niveau med #metoo. Måske fordi mødet endte i intet nyt under solen for de ældre.
Ældreministeren præsenterede et par klassiske, politiske forslag, som kun er med til at vedligeholde den plejesektor, topmødet blev arrangeret for at ændre. Som f.eks. at iværksætte en slags angiver-kultur, hvor pårørende kan bede om tilsyn. Dvs. endnu mere myndighedsregulering af ledere og personale, som i forvejen mangler udfoldelsesmuligheder.
Og så var Heunicke sørme igen blevet betaget af FOAs syn på sagen. Naturligvis at personalet skal videreuddannes, den kender vi. Og så en vel nok 20-årig, gammel kending fra skuffen, der heller aldrig er gjort noget ved; flere kendte ansigter hos den enkelte. Dog nu spicet op med mottoet »Vi ses i morgen«. Ja, man savner næsten en blinke-smiley her for at illustrere det absurde i den hyggelige afledning fra svigtene, overgrebene og ydmygelserne, som jo var anledningen til topmødet.
Trods input fra vidende aktører på området, som må have bidraget med alvorsord fra virkeligheden, udviser Heunicke en mangel på forståelse af, hvilket intetsigende og berøvet liv mange ældre bydes, og hvad de i stedet har brug for. Det kan måske skyldes, at han har nok at se til for tiden, at han ikke lytter efter. Men så er det mere et spil for galleriet at invitere til et ældretopmøde.
Hvis Heunicke virkelig ville gøre noget alvorligt ved den type krænkelser af ældre, som blev afsløret af TV 2 i sommer, havde vi set det nu.
Alvor ville være at lade plejehjemmenes pårørendetilfredshed og beboernes sundhedstilstand gå hånd i hånd med størrelsen på det kommunale tilskud. Et plejehjem med gentagne plejesvigt bør ikke belønnes.
Og så bekymrer det mig, at vi har en ældreminister, der kun viser blik for overordnede strukturer – og ikke har en eneste følelsesladet holdning til de ældres hverdag. Deres mad, om de keder sig og er alene, om de har et socialt liv og oplever noget. Eller om de overhovedet bevæger sig. Det er måske i Heunickes position alt for almindeligt at interessere sig for, men det er faktisk lige der, han viser sin mangel på indlevelse i den verden, han har ansvaret for. For det er alt det almindelige, alt det vi andre, raske tager for givet i hverdagen, som de ældre pludseligt fratages muligheden for, når de flytter på plejehjem. Netop fordi de anskues som objekter af distanceblændede politikere som ældreministeren, der forherliger tilsyn, videreuddannelse og intetsigende mottoer. Jeg er ked af at sige det, Heunicke, men du er selv en del af problemet.