Så er der serveret – frisk ældrepolitik til dem, der tør.
(Berlingske 15.10.2021)
Har I set de små GIF-videoklip, som vises i en såkaldt sløjfe? De gentages, til man er slidt op af at se på dem. På samme måde bliver vi terpet med det rare ord ‘omsorg’, når det handler om plejehjem. Omsorg, omsorg, omsorg, omsorg.
Men hvordan kan man se, om det pågældende sted nu også er omsorgsfuldt?
Det kan måles ud fra nogle helt bestemte kriterier, og dem skal vi holde øje med. For hvis vi ønsker et velfærdssamfund med omsorg til alle, skal vi da sikre os, at vores penge også går til det. Det er nemlig ikke ’det offentliges’ penge som en magisk pengepulje, der dratter ned fra himlen. Det er den ældres egne penge og dine og mine penge. Det er derfor også vores ældrepleje – og vores omsorg.
Som det er nu, bliver plejehjem, der giver ekstra god omsorg ikke belønnet for deres resultater – mens plejehjem, der forsømmer og krænker deres beboere, minsandten får præcis de samme penge.
Tarvelige plejehjem forårsager ikke bare overmedicinerede, ensomme ældre og kværulantiske, desillusionerede medarbejdere. Men også rekordmange unødvendige indlæggelser – og et sygefravær, der får vikarudgifterne til at eksplodere. Det er en bombe under ældreplejen og vores velfærd. Men hvad hvis vores penge i stedet gik til at gøre plejehjemmene bedre? Det kan man gøre med en ‘omsorgsbonus’.
Ordentlige plejehjem får udbetalt en årlig bonus, hvis de opfylder nogle bestemte kriterier. Antallet af lunge-, urinvejs- og sårinfektioner, faldulykker, frakturer og indlæggelser. Graden af medicinforbrug, underernæring, dehydrering, personlig hygiejne, træning, aktiviteter, frisk luft og nattesøvn. Og endelig beboeres og pårørendes tilfredshed målt på følgende kriterier: Tonen, service- og informationsniveauet, samtykke til pleje og behandling, social stimulering, kulturelle oplevelser, kvaliteten af maden samt æstetik i indretning og omgivelser.
Det ordentlige plejehjem opfylder inden for en højt sat barre og får en årlig omsorgsbonus som tak for den samlede indsats, der løfter livskvaliteten hos plejehjemmets beboere. Det dårlige plejehjem kan få lov at fortsætte den lave kvalitet, de er kendt for – men den øgede positive opmærksomhed på de gode steder, vil efterhånden øge omverdenens krav, som i sig selv vil tvinge de mindre ivrige plejehjem til at oppe sig på kvaliteten.
Metoden vil ikke koste os flere penge, tværtimod. Hvis man opfylder på alle ovenstående parametre, bliver beboerne nemlig yderst sjældent indlagt. I dag bliver op mod halvdelen af alle plejehjemsbeboere indlagt mindst én gang årligt. En indlæggelse koster gerne 10.000 kroner i døgnet, mens en plejehjemsplads koster under en femtedel af det beløb. Så når beboerne ikke bliver indlagt, tager vi nogle af de penge, vi sparer på indlæggelsen – det kunne være halvdelen – og fører tilbage til det dygtige plejehjem.
Lad os sige, at vi har et plejehjem med 100 beboere, hvoraf de 40 af dem var indlagt i gennemsnitligt 14 dage sidste år. Nu tænker ledelsen, at det skal der gøres noget ved. Sammen med personalet lykkes det at forbedre plejehjemmet på de nævnte kriterier, hvilket resulterer i, at kun ti beboere indlægges det følgende år. De 30 beboere, som ikke blev indlagt, sparer nu samfundet for minimum tre millioner kroner, hvoraf de halvanden millioner kroner føres tilbage til plejehjemmet, så de kan holde den flotte kvalitet ved lige og måske endda gøre stedet endnu bedre. Den sidste halvdel af pengene – dem har samfundet sparet. Og Danmarks plejehjem bliver nogle, vi kan vise frem med stolthed. Et muligt velfærdskoncept til international eksport, som beboere, pårørende og personale er glade for at spille hovedrollen i.