Skal vi overhovedet have så mange plejehjem?

(Berlingske 01.06.2021)

»Kan dit lille plejehjem skaleres?«, bliver jeg ofte spurgt. Kan man transformere den samme pleje til et sted med plads til fem gange så mange beboere? Og så bygge en masse af dem.

Den tankegang vidner om et menneskesyn, som er med til at ødelægge ældreplejen. De ældre er i vejen, og den samfundsmæssige gevinst opgøres derfor udelukkende i antallet af steder, hvor man kan stuve flest mulige af dem sammen. Man kommer næsten til at tænke på burhøns, bortset fra at de ældre ikke engang beriger os med æg.

Den grådige udbygning af plejehjem er bundet op på en bekymring, der nu om dage bliver betragtet som en sandhed: Horderne af svage ældre vil vælte systemet, vi kommer til at mangle titusindvis af ansatte i plejefagene, vi har ikke nok kapacitet. Byg, byg, byg.

Vi overser, at vi måske bedre kan løse de ældres plejebehov ved at fokusere på det eksisterende system end ved bare at bygge løs.

Jeg ved godt, at sultne plejeleverandører og entreprenører har optimistiske rationaler om at bygge nytænkende, og der kommer da også nogle smarte og arkitektonisk fine huse ud af det med et flot lysindfald og gode materialevalg. Men det, som kommer ind i de huse, er desværre det, vi kender i forvejen. Og det bliver aldrig forandret, hvis vi kun fokuserer på at klippe snore. Det er præcis det, der sker i vores hyggelige lands ikke særligt hyggelige ældrepleje.

Hvad hvis svaret på ældresektorens udfordringer slet ikke skal findes i skalerbare byggemodeller? Man kunne jo i stedet skalere et respektfuldt menneskesyn og lade det være en ledestjerne for innovation. Holde igen med anlægsiveren og i stedet forebygge svækkelser og sygdom i mange af de ældres hjem. Man kunne forædle hjemmeplejen, give pårørende bedre mulighed for at pleje deres ældre familiemedlemmer, ja, i det hele taget tænke på nye måder om det, vi har lige foran os.

Der er fare for, at de mange nye plejehjemsbyggerier ender med at blive undskyldninger for at acceptere den jævne kvalitet af ældrepleje, vi har i dag.

Set i det lys bør der måske ikke bygges så mange plejehjem til det stigende antal af ældre. For hvis pladserne bare står klar til, at de ældre rigtig kan blive syge, er det jo underordnet, om de faktisk også bliver det. Færre plejehjemspladser af høj kvalitet til de uundgåeligt syge ældre vil tvinge os til at udvikle højere ekspertise til de ældre, der kan og ønsker at blive boende hjemme. Og vi kan komme længere væk fra synet på ældre som forviste samfundsborgere.

Heldigvis foregår der lidt af dette. I Haderslev Kommune er man gået i gang med at gentænke måden at drive plejehjem på. For kan dette mon foregå i den ældres eget hjem, hvis man inddrager familien og kigger på forskellige teknologier, som gør det muligt for ham at blive i sin velkendte bolig? Ideen imødekommer de ældre, som kan og helst vil blive, hvor de er, men som stadig har et stort behov for pleje og omsorg. Det er den type velfærdsløsninger, vi skal producere. Ikke skalerbare plejebyggerier med masser af lys og ligegyldighed.